• Danmarks førende producent af epoxy
  • Dankort + VISA/Dankort VISA MasterCard American Express

Epoxymaling

 

Maling med Vespox EW-V vandig epoxymaling 
 
Print vejledning som pdf
 

Anvendelser
Vespox EW-V er baseret på vandfortyndbar 
epoxymaling. Anvendes til maling af beton, på tidligere malede overflader, træoverflader, og i det hele taget hvor der stilles krav om støvfrie og pæne overflader med god holdbarhed. Vedhæftningen er god til de fleste underlag. Vespox EW-V epoxymaling er en anbefalelsesværdig behandling på gulve, der udsættes for gående - og lettere kørende trafik, som for eksempel garager, lagerlokaler, udstillinger mv. Det kræver at gulvet er pænt inden man maler det, da man vil kunne se strukturen i underlaget. Vespox EW-V fylder IKKE revner og ujævnheder ud, og må kun rulles ud i tynde lag.
 
Egenskaber
Kemikalieresistens: God resistens mod alkalier, mange syrer samt diverse olier.
Slidstyrke: God mod gangtrafik og lettere rullende last.
Tæthed/diffusionstæthed: Giver en væsketæt overflade. Diffusionsåben. Z-værdi: 14 (jf. ASTM E 96-99).
Vedhæftning: Meget god vedhæftning til beton, træ, keramik, sten og udhærdede epoxylag. Dårlig til plastmaterialer.
 
Generel Information
Underlag: Overflader, som skal epoxymales, skal være rene og tørre, frie for løstsiddende materiale, cementslam og
støv, fedt, olie og andre forureninger. Ny beton skal være minimum 14 dage og udtørret til maksimum 6% restfugt .For opnåelse af bedst mulig vedhæftning anbefales slibning eller syrevask.
Huller, revner mv.: Udbedring af mindre huller, revner mv. kan foretages med Vespox EP-Klar tilsat sand.
Lagtykkelse/struktur: Ca. 200 my. Blank overflade.
Farver:
Se farvekort.
Brugstid: Efter blanding har man ca. 30 min til at rulle malingen ud. Malingen skal hældes ud i klatter rundt på gulvet og IKKE stå i spanden i 30 min.

Tørre- og hærdetid: Malingen er støvtør efter 6 - 8 timer, men bør ikke betrædes, før der er gået 24 timer. Malingen er
Fuld udhærdet efter 5 døgn (ved 20°C). 
Rengøring: Se Vesla’s drift og vedligeholdelses vejledning.
Arbejdshygiejne: Vespox EW-V indeholder kun vand som opløsningsmiddel, og derfor er brug af maske ikke påbudt.
Hærderen (B-komponent) er ætsende, og man skal derfor beskytte hud og øjne under arbejdet. Epoxyprodukter kan
forårsage overfølsomhed ved berøring med huden. Arbejdstilsynets regler for arbejde med polyurethan og
epoxyprodukter skal følges.
Arbejdsmiljø/MAL-kode: 00-5.
Temperatur: Temperaturen i underlaget og i lokalet bør være over 12°C for at få en god tørring og hærdning af
produkterne.
Luftfugtighed: Bør være under 70% relativ fugtighed. Højere luftfugtighed øger risikoen for en mat og skjoldet
Overflade.
 
Udførelse
Priming: Vespox EW-V fortyndes med op til 10 % vand. påføres med rulle eller pensel.

 

Forventet forbrug/m²: ca. 150 g. Vespox EW-V. Vigtigt at det er et meget tyndt lag der rulles ud. Gulvet skal ikke se færdigt ud i første lag.

 
Gulvet tørrer til næste dag
Topcoat: Ufortyndet Vespox EW-V påføres med rulle eller pensel.

 

Forventet forbrug/m²: ca. 200 g. Vespox EW-V
Produktet er ikke beregnet til at lægge ud i tykke lag. Så hvis du har ujævnheder, revner o.l. så skal de først repareres med evt. Vespox EP-Klar.