• Danmarks førende producent af epoxy
  • Dankort + VISA/Dankort VISA MasterCard American Express

Epoxymaling med Vespox® SL-300

Epoxymaling med Vespox® SL-300



Anvendelser
Vespox® SL-300 epoxymaling males på gulve, hvor man ønsker en større lagtykkelse end man opnår med den vandige epoxymaling. Det er en 100% epoxymaling som fåes i nogle få farver. Den rulles ud i 2 lag hvor gulvet forinden er blevet primet med Vespox® EP-Klar. Den kan skridsikres og bruges på værksteder, lagerhaller, garager o.l, hvor der ønskes en tæt og rengøringsvenlig overflade. Belægningen har en god slidstyrke og er kemikalieresistent. 
 
Egenskaber
Kemikalieresistens: God resistens mod alkalier og de fleste syrer, samt mod diverse olier, fedt mm.
Slidstyrke: God styrke mod gangtrafik og lettere til middeltung trafik.
Tæthed: Giver en væske- og poretæt overflade, der er let at renholde. Diffusionstæthed – Z-værdi: 96 (jf. ASTM E 96-99).
Vedhæftning: Meget god vedhæftning til godt rengjorte slebne betonunderlag samt til underlag af stål, der forudgående er sandblæst og primet.
 
Generel Information
Underlag: Underlag, der skal belægges med SL-300, skal være rene og tørre, frie for løstsiddende materiale, støv, olie, fedt og andre forureninger. Ny beton skal være minimum 20 dage og udtørret til maksimum 4% restfugt. Gulvet bør i øvrigt slibes eller syrevaskes inden der bliver lavet epoxybelægning.
Huller, revner mv.: Udbedres med beton, flydemørtel eller epoxymørtel.
Lagtykkelse/struktur: Primeren med sand + SL-300 vil normalt danne en lagtykkelse på 500 my med let skridsikker overflade.
Farver: SL-300 fåes i RAL farverne : 7038, 7042, 7016 og 9010.
Tørre- og hærdetid: Normalt kan overfladen tages i brug til mekanisk belastning efter ca. 14 timer ved 20°C, og vil have opnået fuld mekanisk og kemisk styrke efter 3 døgn ved 20°C.
Rengøring: Se Vesla’s drift og vedligeholdelsesvejledning.
Arbejdshygiejne: De ovenfor nævnte Vespox produkter indeholder ingen organiske opløsningsmidler, og derfor er brug af maske ikke påbudt. Hærderen (B-komponent) er ætsende, og man skal derfor beskytte hud og øjne under arbejdet. Epoxyprodukter kan forårsage overfølsomhed ved berøring med huden. Arbejdstilsynets regler for arbejde med polyurethan og epoxyprodukter skal følges.
Arbejdsmiljø/MAL-kode: 00-5.
Temperatur: Temperaturen på underlaget og i lokalet bør være højere end 10°C. Hærdetiden er temperaturafhængig, og forlænges væsentligt ved temperaturer under 10°C. Det optimale er en temperatur på 20°C.
 
Udførelse
Priming:  Vespox EP-Klar og kvartssand blandes og påføres med spartel.

Forventet forbrug /m²: Ca. 300 g. Vespox EP-Klar + 100 g. 0,18 mm kvartssand. Uden kvartsand beregnes ca. 200 g.

Ved ønske om skridsikring samt mere lagtykkelse, så drysses der 1000 g 0,1-0,3 mm kvartssand pr. m². ud i den våde primer ved brug af pigsko under fødderne.


Gulvet tørrer til næste dag og evt. løst sand støvsuges op.
1. lag topcoat:  Vespox SL-300 påføres med malerulle.

 

Forventet forbrug /m²: ca. 200 g. Vespox® SL-300

Gulvet tørrer til næste dag.

2. lag topcoat : Vespox SL-300 påføres igen med malerulle med ca. 200 g pr. m².

Forbrug i alt pr. m²: 

EP-Klar : 300 g

SL-300 : 400 g.

0,18 mm kvartssand : 100 g

0,1-0,3 mm kvartssand : 1000 g. (Ved ønske om mere lagtykkelse samt skridsikring)